03-03-1876
Mageskifte
Peder Christian Pedersen boede først i Demstrup, men byttede i 1876 gård med Rasmus Olsen på Vium Østermark. Om dette mageskifte oplyser Lysgård skøde- og panteprotokol, bog nr. 35, side 393 b til 394:
Mageskifte
1876 den 3. marts.
Underskrevne gårdejer Rasmus Olsen af Vium i forening med beskikket kurator sognefoged Søren Christiansen sælger, mageskifter og endelig overdrager til husmand Peder Christian Pedersen af Demstrup min gård i Vium Østermark matr. nr. 22, hartkorn 2 tdr. 1 skp. 0 fjdk. 0 alb. og 41 d, 2 fjdk. 1 1/4 alb. Pantegæld 7200 kr., nemlig 6000 til Kreditforeningen, tinglæst d. 17. juni 1870 og 16. juli 1875 og 1200 til Søren Olsen, dateret 5. december 1875. Niels Christensen har ret til tvende skud - tørvemoser med vejfart, tinglyst d. 21. april 1843.
Køberen har samme dag givet Rasmus Olsen skøde på sin ejendom i Demstrup, matr. nr. 2b og 3e, hartkorn 1 fjdk. 2 alb. og 3 fjdk. 2 ½ alb.
For det stemplede papirs skyld ansættes den solgte ejendom til 18.000 kr., og ejendommen i Demstrup til 10.800 kr.
Kjellerup, den 1. marts 1876.
Rasmus Olsen. S. Christiansen.
Læst den 3. marts 1876.
Til de fattiges kasse, betalt 35 øre.
Samme dag, samme bog:
Husmand Peder Christian Pedersen, Demstrup, sælger, mageskifter og skøder sin gård i Demstrup til Rasmus Olsen, Vium Matr. 2b og 3e, 1 skp. o fjdk. 2 alb. og 3 fjdk. 2 1/2 alb. Gården sættes til 10.800 kr. og Rasmus Olsens gård til 18.000 kr.
Kjellerup, den 1. marts 1876.
Peder Christian Pedersen.
Læst den 3. marts 1876.
Dansk Slægtshistorie, 06-07-2003