11-10-2003

Gården på Vium Østermark forhexet

Om gården på Vium Østermark fortæller Evald Tang Kristensen i: Jydske Folke­minder, 8. bind, side 265, udkommet 1886.

“I den gård i Vium Østermark, som Kristian Smed nu har, der var de for 5o år siden forheksede, både dem selv og deres kreaturer.
De vidste godt hvem der havde gjort det, det var en kone ude i Overhvam, der havde Cyprianus, og den havde hun arvet fra noget familie.
Hun havde en datter, som ville have haft manden i denne gård til at tage, men hende kastede han sparto til og giftede sig med en anden.
Det kunde heksekjællingen jo ikke fordrage, og derfor gik hun og hendes datter en dag derned for at forgjøre det hele.

Der kom en mand om ved dem på vejen, dengang hun tog derfra, og da gik den garmle og trak med et Øg. Han spurgte hende om, hvor hun havde været hen­ne, og hun svarede, at hun havde været i Sjørslev at hente det Øg.
Men da han så er kommen et stød hen fra hende, kommer han til at se sig til­bage, og da i steden for Øget gik hendes datter ved hende.

Den mand, hos hvem det var blevet forgjort, henvender sig så til en klog kone om råd, men hun forlangte hundrede daler for at gjøre det i redelighed.
Det tykte manden var alt for urimeligt, og han siger derfor til sidst nej, “så vil vi give os i Guds hånd, hans magt er da stærkere end Satans”.
Men hun svarede ham: “Ja, der skal da ingen ting komme til at gå til gården, i hvad i så har.”

Og som hun sagde, sådan gik det, føløget kastede føllet, og køerne kastede kal­vene, fårene lammene, ja selv konen som var selvanden, fødte i utide.

De fik nu en mand fra Båstrup, der var kommen med den gamle Hansen, der til og hed Per Vikus, over, for at han skulde gjøre det i stand.
Han var også oppe i den store-stue, og der var sådan en tummel og rumsteren, te det var grueligt.
Men han måtte gå bag fra det.
Han blev så syg, te det var med nød og næppe, han kunde sakke hjem til Båstrup, og der faldt han ind ad døren og duede aldrig siden.

Så fik de bud efter Hejlskovmanden, som havde ord for at være den klogeste mand i den tid.
Han kom dertil og fik også bugt med det.
Men han bad dem om, at de skulde endelig passe på siden at læse deres Fadervor morgen og aften.

Da Evald Tang Kristensen gerne gengav ordret, hvad hans fortællere fortalte ham, kan man gå ud fra, at det er Peder Christian Pedersens egne ord, der her er gengivet.”

Jyske Folkeminder, 11-10-2003