Genealogical Tree
Jens Jensen
IV.G.
Born: Jens Jensen, juli 9. 1887, Ungstrup, Thorning Parish, Lysgård District, Viborg County as Son of Jens Odder and Ane Pedersen
Baptised at Home: august 21. 1887
Baptised at Church: oktober 23. 1887, Thorning
Godfathers: Pigen Ane Marie Christensen af Lysgaard, Husmand Peder Jensen af Ungstrup, Husmand Johannes Bra?ner, Haverdal
Deciesed: januar 1. 1972, Sjørslev
Married 09-19-1917 to Karen Jensen, Vium Church
Jens Madsen gik i skole i Ungstrup og var derefter beskæftiget ved landbruget i 4 år.
Han aftjente sin værnepligt ved Marinen og sejlede med “Islands Falk”, der sejlede på inspektion ved Island og Færøerne.
Han uddannedes som slagter først i Hauredal, derefter i Fårvang, hvorefter han havde plads som slagtersvend hos slagtermester Andersen i Rødkjærsbro, senere hos slagtermester Viborg, Sjørslev, hos hvem han var fra 1912 til 1917.
Den 1. april 1917 begyndte han egen forretning i Ungstrup, som han drev i ½ år, under meget primitive forhold. Slagtningen foregik i forældrenes lade, og så kørte han bagefter med hestevogn ud og solgte kødet. Senere flyttede familien til Haurdal, hvor de lejede et hus med tilhørende slagtehus, men her boede de kun til 1. april 1918. Så måtte de flytte igen, da de ikke kunne købe foder til hestene, fordi de ikke havde nogen landejendom. Disse restriktioner var indført i forbindelse med verdenskrigen 1914-1918.
Den 1. april 1918 overtog de en ejendom på 8 tdr, land på Sjørslev Mark, og denne drev de sammen med kødhandelen, der stadig foregik fra hestevogn.
Efter 12 års forløb flyttede de til Sjørslev Gl. Skole. Skolen havde ved overtagelsen stråtag, den indeholdt en stor skolestue, 2 stuer, soveværelse, køkken og baggang. Skolestuen blev lavet om til slagtehus. I 1933 kom der fast tag, og. samtidig byggedes en kvist ud mod syd. Butikken blev lavet det første år, den er senere forøget med et kølerum.
I 1927 begyndte Jens Madsen Jensen at køre landtur med bil, når manden kørte landtur, passede hustruen forretningen. Ægteparret drev forretningen til 1957, da de lukkede butikken, men blev boende i huset, til de omkring 1970 flyttede på Sjørslev Hvilehjem.
Ved Jens Madsen Jensens død skrev avisen bl.a.:
“Jens Madsen var en dygtig fagmand. Alt hvad han havde med at gøre blev gjort med omhu og akkuratesse. Han var hjemmets mand, venlig og retskaffen i hele sin væremåde. For fire år siden blev han æresmedlem af Kjellerup og Omegns Slagtermesterforening.”