Stamtræ
Niels Christian Laugesen IV.D.2. Født: Niels Christian Laugesen, 26. april 1909, Frederiksdal, Skive Sogn, Hindborg Herred, Viborg Amt som søn af Johan Laugesen og Ane Marie Jensen Begravet: Viborg Kirkegård Gift 26/12-1933 med Karla Jensen, Vium Kirke
Bosat: Gl. Århusvej 289, 8800 Viborg.
Niels Christian Laugesen gik i skole forskellige steder, bl.a. i Brunshåb, Finderup, Viborg, Rosgård og Søndermarkens Skole. Samtidig med skolegangen havde han om sommeren plads forskellige steder, bl.a. i Vinkel, Sdr. Rind og på Rosborg.
1923-1927 uddannedes han hos slagtermester Bilgrau, Viborg. Efter endt læretid arbejdede han til 1930 på Papfabrikken i Brunshåb.
Fra 10. maj 1930 til 10. oktober samme år aftjente han sin værnepligt ved infanteriet i Viborg, hvorefter han havde arbejde på Søren Frederiksens Savværk til 1937.
Han havde derefter forskelligt arbejde i Viborg og omegn, bl.a. ved vejarbejde ved Viborg Kommune, en tid i Århus, derefter atter i Viborg, til han gik på førtidspension i 1973.
|