Stamtræ
Lilli Kirsten Laugesen IV.D.2.a. Født: Lilli Kirsten Bach, 6. maj 1933, Vor Frue Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt som datter af Niels Christian Bach og Dora Emilie Olsen Død: 23. november 2007, Viborg
Gift 01/05-1957 med Bent Hildur Laugesen, Viborg
Bosat: Ellekonebakken 16, 1. sal th., 8800 Viborg.
Lilli Kirsten Bach gik i Kjellerupsgades Skole i Ålborg.
1947-1948 uddannedes hun som pålæggerske i Blauenfeldt's Bogtrykkeri, det følgende år arbejdede hun i Schous Sæbehus i Reberbanegade, Ålborg.
Hun var nu hjemme på grund af moderens sygdom, og efter moderens død fortsatte hun med at føre hus for faderen til giftermålet.
1960-1969 var hun ansat som rengøringsassistent på Viborg Sygehus Øst, fra februar 1970 til september 1971 var hun oldfrueassistent på Viborg Katedralskole, derefter var hun rengøringsassistent på Viborg Sygehus Øst til 12. januar 1981.
|