Stamtræ
Ane Elling -1.b. Født: Ane Nielsdatter, 1757, Almtoft, Hørup Sogn, Lysgård Herred, Viborg Amt som datter af Niels Sørensen og Maren Jonsdatter Kirkedøbt: 22. februar 1757 Faddere: Søren Skræder, Niels Christensen, Jens Jensen, Christen Lassens hustru af Almtoft, og Else Jonsdatter af Kjellerup.
Båret af Ole Jensens enke i Kjellerup. Død: 5. marts 1822, Sjørslev
Begravet: 13. marts 1822, Sjørslev Kirkegård Gift 1777 med Peder Jensen Elling
I Peder Jensens og Ane Nielsdatters ægteskab var der mange børn, men nogle døde som spæde.
En særlig stor sorg ramte ægteparret i 1791, da beretter Sjørslev Kirkebog følgende:
“Jordet Peder Ellings 3 drengebørn. Den første født i Demstrup 1783 og død 1791, gammel 8 år, mindre end 13 uger, navnlig Peder Pedersen. Den anden søn, Niels Pedersen, født 11. september 1787 og død 7. februar 1791, gammel 3 år og 5 måneder og 7 dage. Den yngste og tredie søn Jens Pedersen, født i bemeldte Demstrup den 4. september 1789, og død den 5. februar 1791, 1 år, 5 måneder og 1 dag. Alle tre bliver begravet på samme dag.”
Det fortælles ikke hvad de er døde af, men det må have været en eller anden smitsom sygdom.
|