Stamtræ
Martin Bjerring Madsen VII.B.2.c. Født: Martin Bjerring Madsen, 16. december 1944, Mammen Sogn, Middelsom Herred, Viborg Amt som søn af Ingvard Gudmund Madsen og Olga Nielsine Nielsen Bjerring Gift 18/05-1968 med Lilly Nielsen, Vinkel Kirke
Bosat Overgaard, Overgaardsvej 29, Mollerup, 8833 Ørum Sdr. Lyng.
Martin Bjerring Madsen gik i skole i Mammen og var derefter beskæftiget ved landbruget, til han vinteren 1960-1961 blev elev på Rinkenæs ungdomsskole.
1961-1965 udlærtes han som tømrer hos tømrermester Evan Larsen, Mammen, hvorefter han var beskæftiget som tømrer i Bording til han indkaldtes til militærtjeneste ved flyvevåbnet i Karup 1966-1967. Efter hjemsendelsen arbejdede han atter i Bording, derefter i Ikast til 1971.
Han begyndte nu egen tømrerforretning i Ikast i foråret 1971 og drev den til 31. december 1973. Familien flyttede nu til Lemming, hvor de købte en gård på 40 tdr. land, som de drev til 15. oktober 1974, da de solgte den og købte Overgaard i Mollerup, den er på 67 tdr. land og drives med korn og svin. Martin Bjerring Madsen har desuden været beskæftiget på Hammershøj teglværk.
|