DetaljerStamtræ oprejstStamtræ liggendeEfterkommere

Stamtræ

 

Ane Cathrine Nielsdatter og Mads Jensen

Mads Jensen

 III. 

Født: Mads Jensen, 6. december 1855, Vium Østermark, Vium Sogn, Lysgård Herred, Viborg Amt som søn af Jens Madsen og Ane Cathrine Madsdatter

Kirkedøbt: 24. februar 1856, Vium Kirke
Faddere: Marie Ulriksen, Laust Sørensens hustru i Vium Østermark, sognefoged Christen Pedersen, husmand Anders Andersen og ungkarl Søren Christensen.

Død: 1. marts 1935, Demstrup

Gift 25/10-1881 med Ane Cathrine Nielsdatter, Sjørslev Kirke

 

Mads Jensen blev uddannet tømrer og virkede som sådan i Vium Østermark, til han den 1. marts 1890 rejste til Amerika.
Her ernærede han sig dels ved skovarbejde og dels ved banearbejde, bl.a. i Colorado og Utah.
Det var i det hele taget i Vestamerika han opholdt sig, indtil han den 1. august 1894 atter kom hjem.
I denne tid havde familien opholdt sig hos Ane Cathrine Nielsdatters forældre i Demstrup.
Efter hjemkomsten tog Mads Jensen atter fat på tømrerhåndværket og arbejdede således en tid hos tømrermester Peder Thomsen i Levring.
Han var i dette tidsrum med til at restaurere Århus Domkirke og Silkeborg Kirke.
Ægteparret boede en tid på Hørupholm, men den 20. september 1898 begyndte han egen forretning i Demstrup, som han drev til 1. april 1925, da sønnen Magnus overtog forretningen.

Efter Mads Jensens begravelse skrev Viborg Stifts Folkeblad:
“I går blev snedker Mads Jensen, Demstrup, begravet på Sjørslev Kirkegård under så stor tilslutning, at den store kirke var fyldt til trængsel.
Der var sendt en mængde kranse til båren, og der var signerede dekorationer bl.a. fra fæstningsartilleriforeningen i Viborg, snedkermesterforeningen, bestyrelsen og uddeleren i Demstrup Brugsforening, Socialdemokratisk Forening, samt Demstrup Borger- og Håndværkerforening. Fæstningsartilleriforeningen var mødt med fane.
Pastor Algreen-Jensen talte i kirken og forrettede jordpåkastelsen.
Ved graven talte installatør P. V. Petersen, Viborg på soldaterforeningens vegne, og den dødes søn, vejassistent Alfred Jensen, Viborg, takkede på familiens vegne for deltagelsen.”

 


 
Efternavne Sogne
Fornavne Tidslinie

Tilføj til favoritter

Børn

A. Jens Jensen
B. Niels Christian Jensen
C. Ane Katrine Jensen
D. Magnus Jensen
E. Bodil Marie Nielsen
F. Magnus Karl Jensen
G. Agnes Marie Jensen
H. Alfred Christian Jensen
J. Anine Krestine Kristensen

Links

Kirkebog opslag Kirkebog opslag

 
Status

Senest opdateret d. 14. september 2005 af Finn Gehrcke

Del på Facebook